Vores ultimative katamarantur giver dig et nyt perspektiv på Korfu. Øens rå kystlinje er baggrunden for denne afslappende udflugt, hvor der er masser af badestop. Desuden runder vi oplevelsen af med en traditionel frokost og drikkevarer. Spiros, en af vores lokale guider, siger: "Denne bådtur er for mig Korfu i en nøddeskal. Du kan nyde udsigten til den himmelske kystlinje, mens du ombord nyder ubegrænsede drikkevarer og en typisk græsk frokost".
Du bliver hentet og bragt til havnen for at at stige ombord på katamaranen, og herfra behøver du ikke at løfte en finger. På denne bådtur handler det om at nyde solens stråler og landskabet. Stejle klipper, afsondrede strande og små fiskerbyer omgivet af eviggrøn vegetation - det er noget af en udsigt. Spiros tilføjer: "Denne katamaran er den ægte vare, med et trampolinnet til at ligge på. Det er som at ligge i en hængekøje - men over vandet. Jeg elsker det".
Undervejs er der mindst fire ankerstop, hvor du kan dykke ned i Det Ioniske Hav og bruge det medfølgende snorkeludstyr. Du slapper af på det kølige dæk eller i det skyggefulde område, før du får serveret frokost med græske specialiteter og drikkevarer. Desuden har du besætningen lige ved hånden, der vil sørge godt for dig samt give dig information om Korfu og fauna og flora i Det Ioniske Hav.