Filters

Pris (voksen)

DKK
DKK

Pickup på hotel

Alternativer

Kategorier

Aktivitetssprog

Menu
Cart

Ting at foretage sig i Korfu


26 Aktiviteter

Hvad at foretage sig på Korfu

Korfu, der ligger i Det Ioniske Hav ud for Grækenlands nordvestkyst, er et yndet feriemål. Blåt vand og naturlig skønhed vil være det første, som du lægger mærke til, når du sætter fod på øen. Tag til Korfus gamle bydel, som er på UNESCOs Verdensarvsliste, for at have en introduktion til øens historie, og nyde middelhavssmagen af det korfiotiske køkken. Tilbring dine feriedage med at slikke sol på en af strandene rundt omkring på øen. Og udforsk de forskellige dele af øen - fra det summende natteliv i Sidari og Ipsos til den afsondrede charme i Paleokastritsa. Læs videre for at finde de bedste aktiviteter og udflugter for at få mest muligt ud af din tid på Korfu.

De 6 bedste ting at foretage sig på Korfu

1. Udforsk gaderne i Korfu by 

Denne by på UNESCOs Verdensarvsliste, er kendt af de lokale som Kerkyra, og her kan du fordybe dig i en livlig cocktail af venetianske, franske og græske påvirkninger, der giver øen dens mangfoldighed. Byen er et samlingspunkt for god mad og vin - dyk ned i det korfiotiske køkken med lokale græske salater og gyros på menuen. Besøg de venetianske fæstninger, såsom det gamle og det nye fort, for at tage nogle uforglemmelige billeder, og udforsk andre højdepunkter såsom kirker, Liston-promenaden fra den franske æra og Mon Repos Estate, som giver et indblik i øens fortid.

2. Tidsrejse til fortidens pragt på Achilleion-paladset

Achilleion-paladset blev bygget i 1890 som et retrætested for den tidligere kejserinde af Østrig, Sissi, og det er et neoklassicistisk pragtværk med betagende arkitektur, frodige haver, og en førsteklasses udsigt over øen. Hendes kærlighed til det antikke Grækenland og mytologi afspejles i designet, og du må ikke gå glip af den ikoniske Achilleus-statue med udsigt over Det Ioniske Hav. Bliv forundret over paladsets kejserlige historie, og nyd et glimt af storhed på Korfu.

3. Besøg det højtbeliggende Paleokastritas-kloster

Klosteret ligger på den nordvestlige side af øen og er et must at opleve, når man er på øen. Tag et farverigt tørklæde på, og gør dig klar til at udforske alle kroge og hjørner. Gå op ad trapperne for at nå det kunstfærdige klokketårn og beundre blomsterhaven - måske kommer du endda til at hilse på munkene, der vandrer rundt her. Nyd udsigten over bugten nedenfor. Det er det perfekte sted at slappe af efter dit besøg.

4. Besøg de bedste strande og besøg omkringliggende øer

Mens Korfu er en ø med strande og naturlig skønhed, må du ikke gå glip af muligheden for at hoppe på en båd for at besøge naboøerne Paxos og Antipaxos. Læn dig tilbage og slap af, mens du glider hen over havet og besøger blå laguner og havgrotter undervejs. Hop af båden og svøm i det klare vand, besøg den hyggelige fiskerhavn i Paxos. Du får en smag af Caribien med en svømmetur på Paradisstranden i Antipaxos. Bådture til de uspolerede øer i Sivota er også et must at opleve.

5. Bliv opslugt af kærligheden i Canal d'Amour i Sidari

Beliggende på den nordlige del af øen i Sidari - et af Korfus bedste områder for natteliv - finder du de naturlige sandstensklipper i Canal d'Amour. Denne unikke geologiske formation skaber en naturlig fjordlignende kanal i havet, og ifølge den lokale legende vil par, der svømmer her, forblive forelskede for evigt. Et godt tip er at tage hertil for at se solnedgangen.

6. Nyd at plaske i vandet i Aqualand Corfu Water Park

Med 51 rutsjebaner, bassiner og spil vil alle aldre kunne have det sjovt her. Hvis du er på udkig efter høj hastighed og gigantiske fald, kan du suse ned ad Hydrotube, eller gøre dig klar til take-off på Catapault eller 24 meter høje Free Fall. Flyd på lazy river for at slappe af og slikke sol, og små besøgende kan også nyde dedikerede temaområder. Der er en masse forskellige spisesteder, hvor du kan få en forfriskende drink eller en god bid mad.


Planlæg dit besøg på Korfu

Hvornår er det bedst at besøge Korfu

Det bedste tidspunkt at besøge Korfu på er fra slutningen af maj til begyndelsen af oktober. Øens højsæson for turister er i juli og august, med varme temperaturer og en livlig atmosfære. Hvis du vil have en mere rolig oplevelse, kan du overveje at besøge øen i slutningen af maj til begyndelsen af juni eller i september til begyndelsen af oktober. Du vil stadig have dejligt vejr, men mindre menneskemængder. Det sene efterår og vinteren (november til midten af december) byder på køligere temperaturer og lejlighedsvis regn, hvilket gør det mindre ideelt til udendørsaktiviteter.

Hvor mange dage har man brug for på Korfu?

Et ophold på fem til syv dage er ideelt for at opleve Korfu. Således er der tid til at udforske forskellige dele af øen, masser af strande, historiske steder og at indsnuse den lokale atmosfære.

Hvor er bedste strande på Korfu?

Korfu bugner af billedskønne strande fra toppen til bunden af øen. Paleokastritsa på øens vestkyst er kendt for sit krystalklare vand og frodige omgivelser med udsigt til et kloster på en bakketop. Glyfada er kendt for sit gyldne sand og sin livlige atmosfære, perfekt til strandaktiviteter og vandsport. Du finder masser af naturperler på østsiden af øen, herunder Ipsos, Dassia, Barbati og strandene omkring Korfus gamle bydel. Tag til Kassiopi, Roda eller Sidari - for at svømme i Canal d'Amour - på den nordlige del af øen eller ned mod syd for at opleve den barske skønhed i Kavos.


Ofte stillede spørgsmål om Korfu

Hvilke steder kan jeg udforske i nærheden af Korfu?

Her er nogle af vores foretrukne steder at besøge i nærheden af Korfu: