Menu
Cart

Ting at foretage sig i Grækenland

Pris (voksen)

Pickup på hotel

Alternativer

Kategorier

Aktivitetssprog

Aktiviteter og attraktioner i Grækenland

793 Aktiviteter
Sort by:
Udflugt til øen Elafonissi
Udflugter & dagsture

Kreta - Udflugt til øen Elafonissi

.

Gratis afbestilling
Sprog:

en sv

Rundtur på vestlige Kreta med besøg på vingård og olivenolieproducent
Udflugter & dagsture

Kreta - Rundtur på vestlige Kreta med besøg på vingård og olivenolieproducent

Det vestlige Kreta har det hele - fra lokale kvalitetsprodukter til billedskønne, nærmest perfekte strande. Denne heldagsudflugt viser områdets bedste sider med vinsmagning på Karavitakis Winery, smagning af økologisk olivenolie på Biolea Estate og afslapning på Falassarna-stranden. Vasso, en af vores lokale specialistguider, siger: "Dette er en af mine yndlingsudflugter, da den giver en god smagsprøve på mange aspekter af den kretensiske natur, livsstil og monumenter. Du kan besøge en olivenoliefabrik og en vingård, der producerer nogle af de bedste vine på Kreta".Dagen starter med lidt vinkultur på en guidet udflugt til den familiedrevne Karavitakis Winery. Glæd dine smagsløg ved at smage på lokal vin og lækre snacks i det moderne besøgscenter. Herefter spiser vi frokost på en traditionel kretensisk restaurant ved havet, hvor maden tilberedes med lokale produkter. Du får også tid til at slappe af i det lyse sand på den skønne Falassarna-strand, der, som Vasso siger, "adskillige gange er blevet kåret som en af de bedste strande i Europa".Derefter går turen til Biolea Estate, en familieejet olivenoliefabrik, der har specialiseret sig i håndværksmæssig produktion af økologisk olivenolie. Find ud af alt, hvad du har brug for at vide om olivenolieproduktion, fra hvordan olivenerne dyrkes, til hvordan olien presses og derefter tappes på flaske. Desuden bidrager ét besøg til en lokal virksomhed og hjælper øens økonomi.

Gratis afbestilling
Sprog:

en sv

Snorkeltur med båd
Aktiviteter

Kreta - Snorkeltur med båd

Det rolige og lune vand udenfor Chania er perfekt til snorkling. Faktum er, at hver af disse snorkelture er et "must". Vælg mellem en formiddag eller eftermiddag, hvor du udforsker det Ægæiske Hav. Begge ture inkluderer et badestop ved øen Thodorou og mulighed for at se et sunket fly fra anden verdenskrig.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Heldagsrundtur på Symi med Panormitis-klostret
Udflugter & dagsture

Rhodos - Heldagsrundtur på Symi med Panormitis-klostret

De Dodekanesiske Øer byder på vidt forskellige oplevelser – og Symi er en af de kulturelt mest rige af dem alle. Du vil have øens afslappende charme og besøger seværdigheder som Panormitis-klostret og et svampeværksted. Fotini, en af vores lokale guider, siger: "Symi er en af de mindste og mest maleriske græske øer. Synet af de farverige huse, så snart man kommer ind i havnen, imponerer altid.Eventyret starter med en bådtur over Ægæerhavet til Symi. Det første stop er sydvest for øen ved det store Panormitis-kloster. Det er berømt for sine byzantinske freskoer og ikonet af St. Michael, men mest af alt for sin placering lige ved vandkanten i en afsidesliggende bugt. Du får tid til at udforske stedet på egen hånd.Derefter sejler vi til selve byen Symi. Ankomsten til havnen er en skøn oplevelse med de pastelfarvede huse på de omkringliggende bjergskråninger. Vi tager på en guidet tur i Symi by. I forbindelse med et besøg i et svampeværksted, får du mulighed for at lære om øens svampedykker-arv og dens vigtige betydning for økosystemet omkring Symi. Dit besøg er også med til at støtte denne traditionelle industri, der er afgørende for lokalsamfundet. Du får også en lille gave med hjem. Det er Fotinis yndlingsdel af oplevelsen. Hun siger: "Den gamle tradition for svampedykning har haft stor indflydelse på historien og skikkene på Dodekaneserne".Hvad er turplanen for denne oplevelse? - kl. 7.30 til kl. 8.30 – afhentning fra dit hotel- kl. 8.55 – afgang fra Mandraki Harbor- kl. 10.25 til kl. 11.30 – ankomst i Panormitis til klosterbesøg og fritid- kl. 11.30 – afgang fra Panormitis- kl. 12.00 – fotostop i St. George Bay- kl. 12.25 til kl. 16.00 – ankomst i Symi til guidet udflugt, besøg i svampeværksted, frokost (ikke inkluderet) og fritid- kl. 16.00 – afgang fra Symi- kl. 17.35 til kl. 17.45 – ankomst tilbage til Mandraki HarborBemærk venligst, at tidspunkterne og tidsplanen kan variere på dagen og afhængigt af båddriften, og nogle gange besøger du måske Panormitis før Symi.

Gratis afbestilling
Sprog:

de da en fi fr +3 nl, pl, sv

Bådtur med skildpaddeobservation til øen Marathonisi og Keri-halvøen
Udflugter & dagsture

Zakynthos - Bådtur med skildpaddeobservation til øen Marathonisi og Keri-halvøen

Karettehavskildpadden har været beboere Zakynthos' strande gennem tusindvis af år, og med lidt held kan du se dem på første hånd på denne bådtur. Kom med en lokal ekspertguide på en lærerig dag på havet, hvor du passerer forbi ynglepladser, og svømmer i skjulte bugter og tilbringer tid i landsbyen Keri. Bianca, en af vores guider, siger: "På bare én tur kan du hoppe i det klare vand, sejle langs Keri-halvøen og med lidt held se skildpadder".Dette halvdags bådtur, der tilbydes om formiddagen fra havnen på Zákynthos eller om eftermiddagen fra Keri havn, er en sand fornøjelse for hele familien. Vi kommer forbi de gyldne strande i Vassilikos og Marathonisi, en fyrretræsbeklædt ø, der har tilnavnet "Skildpaddeøen". Årsagen er enkel, for en af strandene er et yndet sted for skildpadderne, der bygger rede her. Bianca, som har boet på Zákynthos i mere end 20 år, fortæller om landskabet: "Du kan tage på denne tur tusind gange, og hver dag er anderledes. Sørg for at holde udkig efter karettehavskildpadder, og måske ser du endda en vild delfin eller to".Desuden sejler vi ved Kerihalvøen, hvor vi kommer forbi de stejle klipper, grotterne og fyrtårnet, før vi kaster anker og gør et badestop ved Oasebugten. I den lille landsby Keri har du mulighed for at købe souvenirs, slappe af på en typisk taverna eller gå på stranden. Desuden vil en frivillig fra den lokale bevaringsgruppe ARCHELON - Sea Turtle Protection Society of Greece - stige ombord for at fortælle dig om dens arbejde.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Udflugt til Samariakløften
Aktiviteter

Kreta - Udflugt til Samariakløften

Du vil virkelig få brug for dine vandrestøvler på denne tur gennem Samariakløften. Den 16 km lange kløft er den længste i Europa. Så det er en anstrengende - men spektakulær - fem til seks timers vandretur, der er uegnet for utrænede eller personer med dårligt hjerte.Vi starter med at køre gennem De Hvide Bjerge til vores udgangspunkt - Xyloskalo-trappen, der zigzagger cirka 200 meter ned i kløften. Vi passerer små kapeller, går mellem store kløfter og ser måske nogle af Kretas vilde 'kri-kri'-geder. Højdepunktet er dog ”Jernporten” - den smalleste del af kløften, hvor de 300 meter høje bjergvægge står kun 3 meter fra hinanden.Til sidst kommer vi til badebyen Agia Roumeli, hvor du, hvis du har foretaget turen rimeligt hurtigt, kan tage en svømmetur eller slappe af på en taverna. Når alle er kommet gennem kløften, tager vi en båd langs kysten til der, hvor vores bus venter.

Gratis afbestilling
Sprog:

de en fr

Marmaris dagstur med shopping og egen tid
Aktiviteter

Rhodos - Marmaris dagstur med shopping og egen tid

At rejse til et helt andet land er altid en spændende oplevelse. Sejl over til Tyrkiet, og tilbring dagen i den livlige havneby Marmaris, hvor du besøger både en basar og et guldcente på denne heldagsudflugt.Vi starter tidligt om morgenen og kører mod havnen – og denne tur er værd at stå op til. Du sejler over vandet og ankommer lige i tide til en guidet byrundtur samt et kort stop ved et panoramisk udsigtspunkt, hvor du kan tage de vigtige billeder af Marmaris. Derefter fortsætter vi til et lokalt guldcente, hvor du kan øve dig i at prutte om prisen.Herefter går turen til den gamle bydel, hvor du får masser af tid til at udforske de snoede gader og den store basar. Den er fyldt med gode tilbud og et perfekt sted at finde souvenirs. Husk at smage nogle af de lokale lækkerier som tyrkisk delight eller traditionel te. Efter al spændingen nyder du en afslappende sejltur tilbage til Rhodos sidst på eftermiddagen.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Sejltur langs østkysten af Samos med grillfrokost
Udflugter & dagsture

Samos - Sejltur langs østkysten af Samos med grillfrokost

Du føler rigtigt, at du er på ferie, når du befinder dig i solen med en kølig havbrise, der skyller ind over dig. På denne bådtur udforsker vi de lokale farvande ud for Samos' østkyst, med stop ved to af de mest tiltalende strande - Posidonio og Megali Lakka - og nyder grillfrokost.Vi sejler fra Pythagorion om morgenen, gennem Mycale-strædet, der adskiller Samos fra Tyrkiet. Vi passerer fjerne strande og ubeboede småøer, og med lidt held kan vi spotte delfiner. Samtidig serveres sød vin, juice og frisk frugt. Kaptajnen kaster anker ved Posidonio-stranden, og du kan enten svømme i land eller hoppe om bord på en jolle. Efter en times tid, sejler vi videre til den fyrretræsklædte vig Megali Lakka, der kun er tilgængelig med båd.Her kan du slappe af eller svømme, mens besætningen gør klar til en grillfrokost ombord, der også indebærer ouzo - den stærke lokale brændevin - og juice. Efter ca. tre timer er det tid til at sejle tilbage til Pythagorion fulde af indtryk.

Gratis afbestilling
Sprog:

de en fi nl no +1 sv

Heldags bådtur til Chalki-øen og besøg i Sommerfugledalen
Udflugter & dagsture

Rhodos - Heldags bådtur til Chalki-øen og besøg i Sommerfugledalen

Variation er nøgleordet i programmet for denne tur, der viser de kontrastfulde sider af Rhodos. Kom tilbage til naturen i det anerkendte naturreservat Sommerfugledalen, inden vi besøger den helt uberørte og fredelige Chalki-ø. "Chalkis charme ligger i dens afslappede stemning,« siger Maria, en lokal specialistguide. "De fleste familier her kender stadig alle bådene i havnen – livet på øen bliver ikke meget enklere end dette."Tag til Rhodos' frodige indland om morgenen og besøg det økologiske reservat Sommerfugledalen. Gå under skovens baldakin, langs vandfald og damme, der er rige på dyreliv. Fra midten af juni til midten af september er dette hjemsted for hundredtusinder af Callimorpha-sommerfugle, der tiltrækkes af harpiksen fra storax-træerne. De udgør et ganske spektakulært syn. "De fleste besøgende kender Rhodos for dens strande, men øens hjerte er grønt, køligt og overraskende vildt," tilføjer Maria.Bagefter kører vi tilbage til kysten, hvor vi stiger om bord på båden til Chalki. Denne uspolerede ø har smukke huse, der ligger spredt rundt i havnen, hvor små fiskerbåde ligger fortøjret. Gå lidt omkring og nyd den idylliske ø og få en fornemmelse af, hvordan livet foregår på en traditionel græsk ø. Der bliver også tid til en forfriskende svømmetur i Chalkis klare vand.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Zakynthos hemmeligheder med besøg i De Blå Grotter og lokale smagsoplevelser
Udflugter & dagsture

Zakynthos - Zakynthos hemmeligheder med besøg i De Blå Grotter og lokale smagsoplevelser

Det er let at forstå, hvorfor venetianerne kaldte Zakynthos for "Østens blomst". På denne rundtur kan du se nogle af øens smukkeste landsbyer og det fjerntliggende Anafonitria-kloster. Der vil også være smagsprøver på lokale specialiteter samt en bådtur til De Blå Grotter. Konstantina, en af vores lokale guider, siger: "Denne rundtur har det hele - et kloster, De Blå Grotter, olivenolie og vin. Men min yndlingsdel er, når gæsterne beder mig om mere information, så jeg kan dele Zakynthos hemmeligheder med dem".Du starter med at få et indtryk af landskabet på Zakynthos ved et besøg på en familieejet økologisk olivenoliemølle og et museum. Lær om presseprocessen, og smag på noget af deres »flydende guld«. Den næste smagsoplevelse er en traditionel sød delikatesse i Kampi, en lille landsby, der ligger gemt blandt olivenlunde. Derefter går turen videre til Anafonitria-klosteret fra det 14. århundrede, der er berømt for sine freskomalerier. Med sin rustikke stenfacade og landlige beliggenhed er det en ægte rejse tilbage i tiden.Om eftermiddagen er der et stop med smagning af lokale specialiteter – vin, honning og meget mere – i en landsbybutik på ruten til Kap Skinari, øens nordligste punkt. Her stiger du ombord på en båd til De Blå Grotter, et af de dybeste steder i Middelhavet. Hulerne er hugget ind i de hvide klipper, og deres havglatte vægge spejler det azurblå vand som et spejl. Der er også et svømmestop ved Agios Nicolaos, hvor du kan køle af tæt på hulerne, inden du tager tilbage til dit hotel. Hvad er turplanen for denne oplevelse?- kl. 8.30 til 9.00 – afhentning på dit hotel- kl. 9.30 til 10.00 – besøg på en olivenoliefabrik i Lithakia med smagning- kl. 10.45 til 11.15 – besøg i landsbyen Kampi- kl. 11.45 til 12.00 – besøg i Anafonitria-klosteret- kl. 12.15 til 13.15 – fri tid til frokost- kl. 13.45 til 14.00 – kort stop i en landsby for at smage lokale græske specialiteter- kl. 14.15 – ankomst til Skinari til en bådtur til De Blå Grotter- kl. 15.15 – badepause efter bådturen (kun på varme dage)- kl. 16.00 – afgang fra Skinari- kl. 16.45 til 17.30 – ankomst tilbage til dit overnatningsstedBemærk venligst, at tidspunkterne kan variere på dagen.

Gratis afbestilling
Sprog:

en sv

Guidet udflugt til traditionelle landsbyer på Rhodos med ølsmagning
Udflugter & dagsture

Rhodos - Guidet udflugt til traditionelle landsbyer på Rhodos med ølsmagning

Er du klar til at lære Rhodos meget bedre at kende? Vi tilbringer dagen på at udforske de rustikke landsbyer i Rhodos' indland og smager på nogle af øens livretter. Smukke ortodokse kirker, en olivenoliemølle, en vingård i Siana og en typisk lokal frokost er på programmet på denne udflugt, der kun er for voksne. Fotini, en af vores lokale guider, fortæller: "Jeg er født og opvokset på Rhodos, så jeg er begejstret for at vise øens skjulte perler og afsløre dens autentiske og traditionelle identitet og de skikke, vi stadig holder i hævd i dag". Alt sammen starter i Asklipio, en charmerende landsby på en bjergskråning med hvidkalkede huse bygget op omkring et ældgammelt slot og en stenkirke fra det 11. århundrede.Entré til kirken er inkluderet, og den hjælper med at støtte vedligeholdelsen af den. Herefter tager vi til bjerglandsbyen Siana, hvor du kan få et øjebliksbillede af det rhodiske liv i de rå bakker væk fra kysten. Efter at have smagt lokalt presset olivenolie på en nærliggende mølle er det tid til en vinsmagning på en af Sianas nyeste vingårde. Og så går turen til Apollona, hvor vi spiser frokost skabt af lokale råvarer på en familiedrevet og bæredygtig taverna. Derefter går vi en tur i landsbyen for og ser ruinerne af templet dedikeret til Apollo, den græske gud, som landsbyen er opkaldt efter. Om eftermiddagen er der et pitstop med kaffe i Profitis Ilias på det italiensk inspirerede hotel Elafos. Sidste stop er på øens eneste mikrobryggeri, hvor du smager på fire af husets øl, inden du kører tilbage til dit hotel. Det er en dag, der vil tilfredsstille både din kulturelle nysgerrighed og dine smagsløg.

Gratis afbestilling
Sprog:

de en

Zakynthos på bådtur med De Blå Grotter, Smuglerbugten, græsk dans og valgfri transport
Udflugter & dagsture

Zakynthos - Zakynthos på bådtur med De Blå Grotter, Smuglerbugten, græsk dans og valgfri transport

Denne sejltur rundt om Zákynthos nordspids byder på masser af indbydende natur og badestop i skjulte bugter. Du vil se strækninger af øens mest fascinerende kystlinje, herunder De Blå Grotter og Smuglerbugten - som ofte vises på det berømte græske postkort med det rustne vrag af et fragtskib på en uberørt strand omgivet af klipper. Chrissy, en af vores dygtige lokale guider, siger: "Havet omkring De Blå Grotter synes at være sitrende blåt, fordi den hvide kalksten under vandet reflekterer solen gennem det azurblå vand". Du har mulighed for at se Zákynthos bedste kystattraktioner på én afslappende bådtur. Vi sejler rundt om Kap Skinari, der er berømt for sit fyrtårn, sine klipper, vindmøller og det pastelblå vand. Efter ca. to timer på havet når vi Smuglerbugten og det berømte skibsvrag. Tilbage i 80'erne stødte et skib med smuglercigaretter på grund i denne kridhvide bugt med de karakteristiske småsten. For at bevare området er selve stranden i dag lukket for besøgende,Men du kan stadig tage ikoniske billeder af det rustne skib fra båden. Chrissy tilføjer: "Zákynthos mest kendte strand er kun tilgængelig med båd, og det er et af de mest fotograferede steder i hele Grækenland. En forbrydelse, der gik galt, har efterladt os med en uventet skat".Efter en dukkert fortsætter vi til de glimtende Blå Grotter, hvor vi holder pause for et fotostop. De glatte vægge, som naturen har hugget ind i klipperne, danner buer over det blændende blå vand. Du nyder græske snacks og drikkevarer om bord, hvorefter vi lægger for anker noget tid ved en afsides strand. Vi slutter sejlturen ed med græsk dans, mens vi sejler tilbage til kysten.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Ting at foretage sig i Grækenland

Grækenland er virkelig et fantastisk rejsemål for kystferier, der byder på et væld af attraktioner. Fra de kulturelle seværdigheder i hovedstaden Athen til de arkæologiske steder i det ældgamle Grækenland, klostrene i Meteora og Samariakløften på Kreta. En tur til myternes og legendernes land altid en god idé. Oplevelsen fuldendes af det lækre lokale køkken og lokalbefolkningens varme. 10 ting at foretage sig i Grækenland

  1. Opdag historien om det antikke Grækenland i Athen Den græske hovedstad er et paradis for historieentusiaster. Dens Akropolis, der er på UNESCO's Verdensarvsliste, er byens ikon og en attraktion, man ikke må gå glip af. I nærheden ligger det ældgamle kvarter Plaka, som fortryller med sin afslappede atmosfære og labyrintiske gader. For helt at blive revet med af det ældgamle Grækenlands historie, skal du sørge for at besøge Athens Arkæologiske Nationalmuseum.

  2. Oplev udflugtseventyr på øen Kreta Kreta er berømt for sine tropelignende strande, minoiske civilisationssteder såsom det legendariske Knossos-palads og de varierede landskaber. Øen er også perfekt til udforskning, og hvis du vover dig ind i det bjergrige indland, vil du opleve mange udflugtseventyr. Kør gennem månelandskaber til Zakros, tag på vandretur i Samaria-kløften, og oplev de mest barske strande.

  3. Bliv forbløffet over Meteora Meteora består af en række klostre, der ligger på sandstenshøje og skaber et surrealistisk landskab. Dette UNESCO Verdensarvssted er et af de største og vigtigste centre for den ortodokse kirke i landet. Med en guidet udflugt kan du ikke bare besøge dette spektakulære sted, men også lære om munkenes liv, mens du nyder et panorama, der virker som taget ud af et eventyr.

  4. Gør et stop på Peloponnes Peloponnes, en halvø, der er forbundet med fastlandet via Korinthkanalen, er rig på historie og også meget populær for strandferier. Besøg Mykene, Agamemnons by, og udforsk det ældgamle Olympia, fødestedet for De Olympiske Lege. Efter ét af dine kulturelle besøg kan du nyde lidt velfortjent afslapning på strandene i Nafplio, Cape Sunio eller Kalamata, mens du nipper til en kold kaffe og smager på de lækre retter fra strandtavernaerne.

  5. Følg i fodsporene på ridderne på Rhodos Den største af øerne i Dodekaneserne byder på en fængslende blanding af naturområder, drømmestrande og historiske attraktioner. Mellem det 14. og 16. århundrede slog ridderne af Johanniterordenen sig ned her og efterlod sig forskellige spor af deres tilstedeværelse og utallige fascinerende historier. Du kan genopleve Rhodos' historie ved at besøge den middelalderlige bymidte, som er UNESCO Verdensarvssted, Stormesternes Palads og gå på Riddernes Gade.

  6. Slap af strandene på Korfu Korfu er kendt for sit turkisblå hav, sine smukke strande og grønne landskaber. Derfor er det en favorit blandt dem, der ønsker en ferie fuld af solbadning, svømning og natur. Men som det ofte sker på større øer, kan afslapning kombineres med kulturelle besøg, hvor man udforsker historiske attraktioner som den venetianske fæstning i Korfu by og Achilleion-paladset.

  7. Tag på øhop i Kykladerne Øgruppen Kykladerne er særligt velegnet til øhop, en ferieform, hvor man 'hopper' fra den ene ø til den anden. Det er en forunderlig mulighed for at se forskellige steder, mens man forbliver i den afslappede ånd, der kendetegner de græske øer. Øgruppens to hovednavne,, Mykonos and Santorini, ligger ca. 2 timer med færge fra hinanden. Mens Mykonos er kendt for sin festscene og Santorini som et romantisk paradis, byder begge på landskaber, der vil blive i dit hjerte. Paros og Naxos er også værd at besøge for en mere autentisk og mindre befærdet atmosfære

  8. Udforsk skibsvraget på Navagio-stranden Navagio-stranden, også kendt som 'Shipwreck Beach', er en af Grækenlands mest berømte strande. Stranden ligger i en bugt på øen Zakynthos og er kun tilgængelig ad søvejen og inkluderer vraget af et smuglerskib, der sank i 1980'erne. Dens unikke karakter, de hvide sten og det krystalklare vand tiltrækker mange besøgende hvert år og har gjort den til et af landets symboler.

  9. Besøg det arkæologiske område Delfi Delfi blev betragtet som verdens centrum af de ældgamle grækere og har stadig en magnetisk charme i dag. Dette arkæologiske sted, som er hjemsted for det berømte Apollon-orakel, ligger i en betagende natur og afslører den mystiske og ceremonielle side af en af de mest betydningsfulde civilisationer i den vestlige verden. Du må ikke gå glip af det antikke teater, som byder på en smuk udsigt over de omkringliggende dale, og Delphis Arkæologiske Museum, som viser vigtige artefakter fundet på stedet.

  10. Spise og drikke i allerbedste kvalitet Middelhavsprodukter, tyrkisk og mellemøstlig indflydelse gør det græske køkken til en sand fornøjelse med velsmagende retter og friske valgmuligheder, der er ideelle til landets varme somre. På din ferie kan du prøve moussaka - en indbagt gryderet med aubergine og hakket kød, dolmadakia - fyldte vinblade, og den uundværlige græske salat med tomater, agurker, oliven og fetaost. Af drikkevarer er tsipouro og ouzo traditionel spiritus, som man nipper til under måltiderne, ofte med et par isterninger. Blandt vinene er Retsina den mest producerede, kendt for sin harpiksaroma.

Gør klar til at besøge Grækenland

Grækenland er et middelhavsland med meget varme somre og milde vintre. For dem, der er på udkig efter en strandferie og ren afslapning, er perioden fra slutningen af maj til oktober ideel til at nyde det gode vejr og svømme i havet, både på øerne og på fastlandet. Men hvis du vil besøge mange attraktioner og også bruge tid i Athen, er de bedste tidspunkter at tage af sted i mellemsæsonerne, og det anbefales at undgå juli og august, hvor det meget varme klima kan være lidt udmattende.

Hvis du besøger Grækenland for første gang, er en det en oplagt valgmulighed at besøge Athen og derefter tage til en af de største græske øer, som Kreta, Rhodos eller Zakynthos. En anden god idé for dem, der ønsker en ferie med fokus på hav og sjov, er at tage til øerne og hoppe mellem Mykonos, Paros og Naxos eller mellem Santorini, Milos og Folegandros. Endelig kan man for en lidt mere alternativ ferie, der giver et godt overblik over landet, overveje at rejse fra Athen til Meteora-regionen og derefter tilbringe lidt tid på Peloponnes, et ideelt rejsemål til at kombinere strand og kultur.

Når det gælder strandferier, er Grækenland uovertruffen. For at nyde krystalklart vand og en virkelig afslappet atmosfære er der ikke noget bedre end ét besøg på en lille ø, som du kan udforske til fods, på cykel eller på scooter. Nogle af de mest elskede rejsemål er Kos, Karpathos, Naxos, Lefkada og Skiathos. Hvis du vil kombinere strandtid med spektakulære aftener ude, er Mykonos det perfekte sted.

Ofte stillede spørgsmål om Grækenland

Dette er nogle af de mest populære rejsemål i Grækenland: