Menu
Cart
Ting at foretage sig i Ayia Napa

Ting at foretage sig i Ayia Napa

Pris (voksen)

£
£

Pickup på hotel

Alternativer

Kategorier

Aktivitetssprog

Aktiviteter og udflugter i Ayia Napa.

53 Aktiviteter
Sort by:
Famagusta og Salamis på heldagsrundtur
Udflugter & dagsture

Famagusta og Salamis på heldagsrundtur

Når du besøger den nordlige del af Cypern, bevæger du dig gennem flere lag af historie, helt fra oldtiden, middelalderen og 1970'erne. Ruinerne af den klassiske by Salamis og den gamle by Famagusta samt "spøgelsesbyen" Varosha er højdepunkterne på denne slående udflugt. Stavroula, en af vores lokale guider, siger: "Famagusta-området er rigt på skatte fra oldtiden til middelalderen og videre frem. Ifølge lokale overleveringer var folk så rige i middelalderen, at de byggede 365 kirker for at prise Gud hver dag for deres livsstil i overflod og lethed".Din udforskning starter i Salamis, en by, der blev grundlagt i klassisk tid, og fungerede som Cyperns hovedstad i over tusind år. Her ser du de gamle veje og tempelruiner, der engang var fyldt med mennesker i denne travle storby. Det delvist restaurerede amfiteater skal besøges, og det giver et glimt af fortiden, hvor forestillinger og festivaler blev afholdt her. Derefter tager vi til Sankt Barnabas-klosteret fra det 5. århundrede, hvor du kan besøge dets Ikonmuseum med eksempler fra den byzantinske periode.Herefter er der en kort guidet tur gennem den hjemsøgte tidligere badeby Varosha, hvor tiden har stået stille i årtier. Denne engang så populære badeby har ligget forladt hen i over 50 år. Efter egen tid til frokost udforsker du Famagusta, en by, der engang var en af de rigeste i Middelhavsområdet. Din guide vil vise dig seværdigheder som det venetianske slot og den gotiske katedral, der er blevet til en moské.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Den Blå Lagune – afslappende katamarantur kun for voksne
Udflugter & dagsture

Den Blå Lagune – afslappende katamarantur kun for voksne

Skønne dage i solen er nøjagtig, hvad en ferie på Cypern drejer sig om. Og på dette katamarancruise kun for voksne, er du omgivet af fred og ro. Vi sejler ud fra Green Bay mod Famagusta og Konnos-bugten samt den berømte Blå Lagune, hvor vi stopper for at bade og nyde et måltid ombord.Turen starter med, at du bliver hentet på dit hotel og kørt til katamaranen. Når du er kommet ombord, sejler vi langs kysterne Kap Greco og Protaras mod Famagusta. Inden vi når Konnos-bugten kaster kaptajnen anker, så du kan bade i det krystalklare vand og derefter tørre i solen.Ombord er der et stort net foran til solbadning og et skyggefulddt loungeområde. Når vi kommer til Konnos-bugten nyder vi et måltid, der er tilberedt af besætningen. Derefter bliver der endnu en mulighed for at bade og snorkle, inden vi returnerer til havnen.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Konnos Bay – afslappende katamarancruise
Udflugter & dagsture

Konnos Bay – afslappende katamarancruise

Afslappende dage i solen er præcist hvad ferie på Cypern handler om, og på dette luksuriøse katamarancruise har du masser af fred og ro omkring dig. Vi sejler fra Green Bay mod Famagusta og Konnos-bugten samt den berømte Blue Lagoon, hvor vi stopper for at svømme og spise frokost om bord.Du bliver hentet på dit hotel og kørt til katamaranen. Når du er kommet om bord og har fundet dig til rette, sejler vi mod Famagusta, langs den solbeskinnede kyst ved Cape Greco og Protaras. Inden vi kommer til Konnos-bugten, kaster kaptajnen anker, så du kan bade i det indbydende vand. Derefter er du klar til endnu mere solbadning.Om bord er der masser af plads til at slikke sol på det rummelige dæk og skyggefulde områder. Når vi kommer frem til bugten, serverer besætningen buffet på dækket, og du kan svømme og snorkle inden vi sejler tilbage til havnen.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Black Pearl Piratkrydstogt med transfer
Udflugter & dagsture

Black Pearl Piratkrydstogt med transfer

Glem alt om Blackbeard, Barbarossa og Jack Sparrow - de rigtige pirateventyr finder sted i det østlige Cypern. Du vil nyde en dag med højt humør på åbent hav på denne Black Pearl-piratkrydstogt ombord på en af Middelhavets største replika-piratgaleoner.Under kaptajn Jacks vagtsomme blik vil Black Pearls besætning tage dig med fra Ayia Napas havn og ud på et overvældende pirateventyr, der vil underholde hele familien. Cap'n'en vil sejle mod nogle af de bedste snorklesteder og havhuler langs Cyperns østkyst - der vil være mulighed for at svømme ved Konnos-bugten og ud for Protaras.Og når ankeret indimellem sættes ned, vil der være en skattejagt for de mindste og et piratshow. Skibet har også en fuldt udstyret bar, så tag nogle kontanter med, hvis du vil have en drink i solen.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Chill & Relax krydstogt med transfer
Udflugter & dagsture

Chill & Relax krydstogt med transfer

Denne halvdagsbådtur viser jer alle Ayia Napas bedste seværdigheder. I vil komme forbi steder som Blue Lagoon og Konnos Bay, hvor du får mulighed for at svømme. Dette er, hvad ferier på Cypern handler om.Når først I har forladt havnen i Ayia Napa, er det tid til at slappe af som familie, nyde nogle solstråler og glæde jer over udsigt. I kommer forbi en klippefyldt kystlinje, der byder på fjorder og huler, mens dagens første stop ved Den Blå Lagune nærmer sig. Stedet hedder dette af en grund - det jetblå vand er nemlig smukt som et postkort.Så er det tid til at stikke til søs igen, når din kaptajn styrer båden til Konnos-bugten, et andet godt sted til en dukkert og nogle familiebilleder, inden turen går tilbage til Ayia Napa.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

ATV safari østlige Cypern
Aktiviteter

ATV safari østlige Cypern

Du efterlader kun en støvsky, når du tager af sted på et spændende eventyr oppe og langs Ayia Napas kuperede kystlinje. Hvis du tør fjerne blikket fra vejen mens du kører, er der både udsigtspunkter, grotter og bugter, der venter på at blive opdaget undervejs. Denne tur på en quad bike vil garanteret få adrenalinet til at pumpe rundt i kroppen.Efter at guiden har gennemgået sikkerhedsinstruktionen, tager du hjelm på og sætter dig op på quad biken og sætter kurs ud i det cypriotiske landskab. Du oplever mindre kendte steder og kører off-road til højdepunkter som Ayios Epidanios Chapel, der ligger i solskinnet på en bakketop. Derefter går turen videre til et udsigtspunkt, hvor du kan nyde det azurblå vand i Konnos Bay, og tage fascinerende billeder.Der bliver også et stop ved Cape Greco, hvor dramatiske klipper stikker ud i havet, og efter sigende er hjem for Ayia Napas søuhyre. Vi afslutter turen med at se nogle af områdets mange havgrotter.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Prøv dykning på en udflugt i lille gruppe fra Ayia Napa og Protaras
Aktiviteter

Prøv dykning på en udflugt i lille gruppe fra Ayia Napa og Protaras

Vandet ud for Cyperns kyst er roligt, varmt, klart og er ideelt til dykning. Der er alt for nybegyndere til certificerede dykkere. Med muligheder, der passer til alle erfaringsniveauer, vil dette udvalg af PADI-certificerede kurser give dig adgang til at nyde undervandsriget på ingen tid. Desuden er transport inkluderet i disse i små gruppeture.Vælg mellem:Bubblemaker – En introduktion til dykning med flasker for alderen 8-11 år med en kort teoriundervisning på dvd. Maks. 2 børn pr. instruktør.Discover Scuba Diving – lær den grundlæggende teori, øv på lavt vand og oplev bugten på et dyk med instruktør. Maks. dybde er 6 meter.Scuba Diver – Teori og dvd-lektion. Her indgår øvelser på lukket vand og 2 stk. Open water-kvalificerende dyk.Open Water – Teori og dvd-lektion. Her indgår øvelser på lukket vand og 4 stk Open water-kvalificerende dyk.Advanced Open Water – Fem specialdyk som bygger på erfaring med dykning på åbent vand. Inkluderer 2 specielle dyk (navigation og dybde) samt 3 valgfrie dyk (f.eks. natdyk, flere niveauer, søgedyk og undervandsfotografering)Uddannede dykkere – Erfarne dykkere skal gennemføre et grundlæggende dyk, inden de vælger deres pakker. Foruden iltflaske og vægte er der ekstraomkostninger for at leje udstyr og ekstra dyk. Dette betales direkte til dykkercentret. Du kan vælge dobbeltdyk, en pakke med 4 eller 6 dyk eller Zenobia vragdykning (et grundlæggende dyk og 2 dyk fra båd)

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Guidet heldagsudflugt med Fikardou, Machairas og Lefkara
Udflugter & dagsture

Guidet heldagsudflugt med Fikardou, Machairas og Lefkara

Tag med til de mest hemmelige og ukendte hjørner af Cypern. På denne eksklusive udflugt kan du opleve fjerntliggende landsbyer i højlandet, dramatiske landskaber og et smukt udsmykket kloster. En traditionel cypriotisk frokost er inkluderet. Stavroulla, en af vores lokale guider på denne rundtur, siger: "Landsbyen Fikardou er et glimrende eksempel på livet på landet i bjergene, hvor arkitekturen fra det 19. århundrede er i fuldstændig harmoni med omgivelserne". På vej ind i landet ankommer vi midt på formiddagen til den rustikke og fredelige Fikardou. Med byens brostensgader og historiske huse synes tiden at have stået stille her. Og med tid på egen hånd til at udforske byen, vil du opdage, at de gamle traditioner stadig holdes i hævd her. Byen er så velbevaret, at den er på UNESCO's liste over verdensarvssteder. Dernæst kommer vi til Macharias-klosteret fra det 12. århundrede, som ligger på en afsidesliggende bjergside. Dets overdådigt udsmykkede indre rummer et helligt ikon af Jomfru Maria.Derefter er det tid til en traditionel cypriotisk frokost, tilberedt med lokale ingredienser og serveret på en familiedrevet restaurant på vej til Lefkara. Rundturen slutter i charmerende Lefkara, en landsby, der er berømt for sine håndlavede kniplinger og broderier. "Kvinder, unge som gamle, kan ses sidde uden for deres hjem og butikker og lave blonder", siger Stavroulla. "Igennem hundredvis af år har mændene fra landsbyen rejst rundt i hele Europa for at sælge det, selv Leonardo da Vinci har købt nogle".

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Tur i Troodos-bjergene med firhjulstrækker med meze-frokost
Aktiviteter

Tur i Troodos-bjergene med firhjulstrækker med meze-frokost

Gratis afbestilling
Sprog:

de en

Limassol og Omodos på rundtur med vinsmagning
Udflugter & dagsture

Limassol og Omodos på rundtur med vinsmagning

Med kombinationen af historie, kultur og gastronomi udgør denne rundtur en fantastisk dag på Cypern. Der venter tre skatte på denne rejse med den pulserende by Limassol, den maleriske landsby Omodos og en vinsmagning på en prisbelønnet vingård på programmet.Du starter din dag med et besøg i Limassol, en by, hvor det gamle og det nye smelter gnidningsløst sammen. Her har du ca. en times egen tid til at udforske og indsnuse den lokale atmosfære. Gå en tur langs marinaen, gå forbi slottet eller bare slap af på en café - valget er dit.Derefter går turen til landsbyen Omodos, som ligger midt i Troodos-bjergene. Her kommer du på en guidet gåtur gennem de smalle, brostensbelagte gader prydet med bygninger i byzantinsk stil. Efter, at vi har besøgt den gamle vingård for at høre, hvordan man lavede vin i gamle dage, er det tid til at hvile sig og tanke op med en lokal frokost på en familieejet taverna. Som afslutning på dagen besøger vi Gerolemos Winery, hvor du får en velfortjent smagsprøve på deres prisvindende vine.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Katamarantur i solnedgangen – kun for voksne
Udflugter & dagsture

Katamarantur i solnedgangen – kun for voksne

Tag på en afslappende bådtur i solnedgangen. Dette luksuriøse katamarancuise har fokus på fred og ro. Vi sejler ud fra Green Bay og sætter kurs mod Famagusta, Konnos-bugten og den berømte Blå Lagune, hvor der bliver et badestop og serveres et måltid ombord.Du bliver hentet på dit hotel og kørt til katamaranen. Når du er kommet ombord, sejler vi langs de solfyldte kyster Kap Greco og Fig Tree Bay mod Famagusta. Stemningen ombord er afslappet og en saxofonist byder på livemusik. Inden vi når Konnos-bugten kaster kaptajnen anker, så du kan bade i det krystalklare vand.Ombord er der store net til solbadning og skyggefulde loungeområder. Når vi kommer til bugten, får du serveret et måltid af besætningen. Derefter bliver der endnu en mulighed for at bade og snorkle, inden vi returnerer til havnen i Green Bay.

Gratis afbestilling
Sprog:

en

Antikke Kourion på udflugt med besøg i Pafos havn
Udflugter & dagsture

Antikke Kourion på udflugt med besøg i Pafos havn

Cypern er hjem for nogle enormt betydningsfulde antikke græske og romerske steder. På denne udflugt ser du Afrodites klippe, det gamle Pafos og kongegravene, besøger Kourion - og nyder egen tid i havneområdet i Pafos. Andreas, en af vores dygtige lokale guider, siger: "Kongernes grave giver os et værdifuldt indblik i den gamle middelhavskultur. Der findes meget lignende grave i Alexandria, hvilket viser de stærke bånd mellem de to byer i oldtiden.Efter en kaffepause undervejs stopper du ved det arkæologiske område Kourion for at se vartegn som teatret - der stammer fra det 2. århundrede f.Kr. og Agoraen. På vej til Pafos er der et fotostop ved Petra tou Romiou - eller Afrodites klippe - hvor det siges, at den antikke græske gudinde for kærlighed og skønhed dukkede op af havets skum. Andreas siger: "I Kourion kan du se ruinerne af Eustolios' hus og finde ud af, hvordan livet var her, før byen blev ødelagt af et jordskælv i det 4. århundrede".Derefter tager vi til det gamle Paphos, hvor der er en guidet rundvisning til kongegravene, Dionysos' hus og de velbevarede mosaikker. Andreas siger: "De stenhuggede kongegrave var egentlig ikke beregnet til kongelige, men i stedet blev aristokratiet og øens guvernører stedt til hvile her. Navnet afspejler nekropolens storhed.Senere har du lidt egen tid til at shoppe og slentre rundt i Pafos Havn. Måske kan du gå en tur langs havnefronten eller spise en bid mad på en af de mange caféer med terrasse.

Gratis afbestilling
Sprog:

en