Med verdens længste akvarietunnel og et imponerende udvalg af arter er Antalya Aquarium en fantastisk udflugtsdestination. Men her er ikke kun tale om tropisk havliv – der er også et voksmuseum, en »Snow World« og »Fear Trophy«, en temaudstilling med nogle af verdens farligste dyr.
Akvariet er designet af en berømt italiensk billedhugger og er et sandt kunstværk. Han lod sig inspirere af koralrev, og i hovedbassinet finder man endda et fly i naturlig størrelse, et skibsvrag og en ubåd. Hver installation vrimler med snesevis af arter af tropiske fisk og hajer fra hele verden, herunder et særligt bassin til vandmænd. Der er endda et voksmuseum på terrasseetagen, hvor du kan stå ansigt til ansigt med berømtheder, der har sat deres præg på verden.
Mod et lille tillægsgebyr – og hvis du er modig nok – kan du udfordre dig selv i »Fear Trophy«, en uhyggelig udstilling, der viser verdens farligste slanger, edderkopper og meget mere. Eller oplev et vintereventyrland med igloer, julemandens hule og caféer i »Snow World«. Her kan du kæmpe sneboldkamp og bygge snemænd.
