Ingen er en ø, men Lanzarote er en ø, der skylder én mand meget. Kunstneren og arkitekten César Manriques arv er synlig overalt. På denne tur til lands og til vands besøger du LagOmar, Kaktushaven – et af Manriques mest karakteristiske værker – og den lille vulkanske ø La Graciosa.
Manriques bygninger og skulpturer er spredt over hele øen, og det er takket være ham, at der ikke findes nogen højhuse. LagOmar, der engang var ejet af Omar Sharif, er et kompleks, der er designet til at fremmane fortællingerne fra »Tusind og én nat«, selvom det også har noget af en Bond-skurks skjulested over sig. Her finder du desuden en hulebar, en restaurant, lejligheder og et museum.
Derefter besøger du Kaktushaven, hvor Manrique har anlagt en have med mere end 7.000 kaktus i alle former og størrelser. Herefter hopper du ombord på en båd og sejler til La Graciosa, en vulkansk ø omgivet af Europas største havreservat. Bagefter kan du nyde frokost og lidt fritid på øens uberørte strande.
