Udflugter & dagsture
Nordøstlige La Palma på rundtur med Los Tiles og romsmagning
Der er en grund til, at La Palma er kendt som "Det Grønne Paradis", og du oplever hvorfor på denne udflugt i den nordøstlige del. Og med vores dygtige, lokale guider får du en indsigt fra passionerede lokale. Rudi, en af vores guider, fortæller: "Før jeg blev guide, arbejdede jeg på en kanarisk bananplantage i 5 år. Det var en fantastisk måde at fordybe mig i øens liv på". På denne heldagsrundtur vil du opleve duftende skove, vulkanske klippebassiner og koloniale landsbyer. Og for at runde oplevelsen af er der en smagsprøve på den lokale rom, der er så sød som honning.Start denne oplevelsesrige udflugt ved udsigtspunktet San Bartolo - med usammenlignelig udsigt over stejle kystnære bakker og Atlanterhavet Herfra fortsætter vi til de naturlige havvandsbassiner i Charco Azul - de "blå bassiner", hvor vi, hvis vejret tillader det, vil tage en hurtig svømmetur. Derefter går turen videre til San Andres, landsbyen med havudsigt, en blomsterfyldt klynge af farvestrålende bygninger, der fremhæves af al den grønne natur.Her kommet vi til et af Rudis yndlingssteder på rundturen. "Du går langs tropiske bananplantager og finder ud af, hvorfor de er så vigtige for livet på øen", siger han. Efter en spadseretur langs den vulkanske kyst ved Charco Azul stopper vi for at smage rom på et af de sidste traditionelle destillerier på De Kanariske Øer". Til sidst finder vi det hemmelige vandfald i de dugfyldte laurbærregnskove i Los Tiles, som er et UNESCO Biosfærereservat. Denne status tildeles områder med en utrolig biodiversitet, som har en bæredygtig balance mellem menneskeheden og naturen.