Gran Canarias hovedstad, der er fuld af liv om dagen, bliver helt magisk, når solen går ned. Denne aftentundtur til Las Palmas tager dig med til to af byens mest populære steder – strandområdet Las Canteras og den historiske gamle bydel Vegueta i byens centrum. Her er der god mulighed for at mingle med lokalbefolkningen.
Aftenen begynder med et par timer, hvor du kan gå rundt i Las Canteras-området. Når de lokale har fri fra arbejde, begiver de sig direkte til Mercado del Puerto, et marked, hvor du finder alle mulige lokale specialiteter, fra frisk frugt og grøntsager til lækre tapas. Det ligger kun et stenkast fra stranden. Las Canteras-stranden er et fantastisk sted at opleve solnedgangen fra, afhængig af årstiden.
Efter transport til byens centrum tager vi på en guidet rundtur i Vegueta, den ældste del af Las Palmas. Her kan du se vartegn som Christopter Columbus hus og Santa Ana-katedralen, bygget af vulkansten. Du har også tid på egen hånd til at udforske området og kigge på butikker i Triana.
