Toppen af Mount Batur er det bedste sted på Bali at opleve solopgangen. Vi går op ad bjerget til denne Unesco-geopark med en privat guide til dig og dine medrejsende. På toppen ser du solen stå op over en vidstrakt dal med udsigt til Mount Agung – øens højeste punkt. Ayi, en af vores lokalguider siger: "Det handler ikke bare om den fantastiske udsigt. I balinesernes øjne er Batur-bjerget helligt. Vi kender det som Brahmas bolig, så vi giver offergaver for at holde ondskaben i skak og afholder ceremonier for at balancere elementerne.
Denne tur starter tidligt, men det er virkelig en tur der er værd at stå tidligt op for. Guiden følger os op til toppen, en tur på cirka to timer. Undervejs hører du om vulkanens geologiske historie. Oppe på toppen bliver du belønnet med en fantastisk udsigt og et lille måltid, tilberedt på vulkanvarmen. Derefter kan du slappe af og vente på, at naturens eget show skal begynde.
Med en fantastisk udsigt over dalen kan du læne dig tilbage mens solen står op over det rygende krater på Mount Agung. Herefter går turen ned over bjerget, og vel nede kan du hvile benne med en velfortjent dukkert i de varme kilder ved Toya Bungkah, inden der serveres morgenmad.
