Du er det helt rette sted, hvis du gerne vil prøve sportsdykning – eller få mere ud af de kundskaber du allerede har. Det varme Middelhav rundt om Kreta byder på en fascinerende undervandsverden, som du ikke kan få nok af, uanset om du vælger prøvedykning for nybegyndere, snorkling eller aften-/natdyk for erfarne dykkere.
Rethymnons beliggenhed på Kretas nordkyst gør det til et godt udgangspunkt for at udforske verden under havoverfladen. Du vil opleve dykkersteder med klippefyldte rev og en mangfoldighed af dyreliv omkring klippeformationerne, der er formet af havet. Men hvad der også gør Kreta til et perfekt sted at opleve med snorkel, maske og svømmefødder, er det klare og varme vand.
Du kan vælge et prøvedyk for nybegyndere, anført af dygtige instruktører, der skridt for skridt får dig til at føle dig sikker, når du befinder dig under vandoverfladen. Er du mere erfaren, kan du prøve et mørkedyk, der vil byde på helt nye perspektiver. Og som et alternativ til dig, der er lidt mere forsigtig, tilbydes også snorkling.
