Kom helt ind i julestemningen med denne dag i Teguise. Gå på opdagelse i boderne på det travle marked i Teguise - den største udendørsbasar på De Kanariske Øer - se den traditionelle julekrybbe, og slut af med en optræden med dans og musik fra en maritim gruppe. Maria, en af vores lokale eksperter, siger: "Julen er en tid, der bringer alle sammen, og denne tur er perfekt til at komme i kontakt med lokalsamfundet. Tag med os, når vi fordyber os i højtiden og blander den festlige magi med kultur og tradition.
Teguise, som ligger i hjertet af øen, var engang Lanzarotes hovedstad og er stadig berømt for sine markedsboder søndag morgen, som tiltrækker flokke af besøgende fra hele øen. Du kan vandre rundt på egen hånd og finde frem gennem de mange boder. Borde fyldt med kunstfærdige kanariske kniplinger, madvarer, håndlavet læder og alle mulige slags smykker, malerier og kunsthåndværk. Der er også et krybbespil at opleve.
Bagefter besøger du sammen med din guide det imponerende Monumento al Campesino - et mesterværk til ære for landmændene, skabt af øens helt egen kunstner, Cesar Manrique. Derefter kan du læne dig tilbage og se en levende og traditionsrig optræden fra en lokal maritim gruppe - Parranda los Buches. De er unikke for Lanzarote, og du vil opleve deres kulturelle betydning på første hånd med traditionelle kostumer, masker, musik og dans.
