På dette fantastiske familieeventyr kommer du helt tæt på den kanariske kamel. I nyder en ridetur i udkanten af Timanfaya Nationalpark og besøger et museum om arten samt parkens besøgscenter. Juana, en af vores dygtige lokale guider, siger: "Kameler blev bragt hertil med af conquistadorerne for at blive brugt på gårdene, og de har været en integreret del af øens landskab lige siden. En kameltur giver dig mulighed for at udforske naturreservatet på en sjov og nem måde - børnene vil elske det.
Din oplevelse starter med en 25-minutters kameltur på skråningen af vulkanen Macizo del Fuego, den eneste godkendte sti i Timanfaya Nationalpark til formålet. Du bliver hjulpet op på træsæder, der er spændt fast på kamelen, mens en fører guider dig rundt. Sandsække til at udligne vægtforskelle sørger for din sikkerhed. Det lavafarvede landskab og en række næsten lineære kratere er som taget ud af en sci-fi-film. Og så kan du besøge det lille museum, der er dedikeret til den kanariske kamel, som lokalt kaldes "tachos". Juana tilføjer: "Fordi kameler har en god bæreevne takket være deres maver, blev de oprindeligt bragt hertil bundet til både, så de flød bag dem".
Og for at runde morgenen af har du en time til at gå rundt i det fascinerende besøgscenter. Lær alt om Lanzarotes vulkanske oprindelse samt parkens flora og fauna. Der er temaudstillinger for alle i familien, herunder om geodynamik og vulkanisme og jordens indre struktur.
